Business i Høje Taastrup: Stærk erhvervsplacering, planhøring og solcelleprojekt

September 2026 blev præget af en erhvervsmåling, en afsluttet høring om Kommuneplan 2026 og fortsat opmærksomhed på energi og fysisk udvikling i Høje-Taastrup Kommune. De tilgængelige oplysninger viste især, at virksomhederne vurderede kommunens administration og mobilitet positivt, mens adgang til arbejdskraft og uddannelse fortsat blev fremhævet som udfordringer.

Kort overblik

Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed placerede i september Høje-Taastrup Kommune som nummer 30 blandt 91 kommuner. Kommunen rykkede dermed fem pladser frem fra året før. Resultatet fastholdt Høje-Taastrup Kommune blandt de stærkere erhvervskommuner i hovedstadsområdet, men ranglisten viste samtidig, at kommunens placering varierede betydeligt mellem de enkelte temaer.

Kommunens stærkeste resultat lå inden for kommunal administration, hvor Høje-Taastrup Kommune blev placeret som nummer 14. Infrastruktur og energi gav en placering som nummer 15, mens mobilitet blev vurderet særligt positivt og placerede kommunen som nummer tre på landsplan. For virksomhederne havde vurderingerne betydning, fordi myndighedskontakt, byggesagsbehandling, transportmuligheder og forsyningsforhold påvirkede rammerne for drift og udvidelse.

På området uddannelse og arbejdskraft lå Høje-Taastrup Kommune som nummer 56. DI oplyste, at 101 lokale virksomheder havde deltaget i undersøgelsen, og at deres svar repræsenterede mindst 10.575 arbejdspladser, svarende til 33 procent af den private beskæftigelse i kommunen. Tallene gav et konkret billede af både kommunens styrker og de forhold, erhvervslivet ønskede prioriteret fremover.

Erhvervsvenlighed blev målt på administration og mobilitet

DI offentliggjorde målingen den 2. september 2026. Den samlede placering som nummer 30 ud af 91 kommuner var en fremgang fra plads 35 året før. Fremgangen betød, at Høje-Taastrup Kommune havde forbedret sin placering i en undersøgelse, der sammenlignede virksomhedernes vurdering af kommunale rammevilkår på tværs af landet.

Den høje placering inden for kommunal administration omfattede blandt andet virksomhedernes dialog med kommunen og sagsbehandling af byggesager. For lokale virksomheder var det et spørgsmål om den tid og forudsigelighed, der fulgte med kontakt til kommunen, når en virksomhed skulle etablere sig, søge tilladelser eller ændre sine fysiske rammer. Resultatet pegede derfor på en administrativ styrke med direkte betydning for investerings- og udvidelsesbeslutninger.

Infrastruktur og energi blev placeret som nummer 15, mens mobilitet blev placeret som nummer tre blandt landets kommuner. Høje-Taastrup Kommunes placering afspejlede kommunens rolle som et trafikalt knudepunkt i hovedstadsområdet, men målingen dokumenterede først og fremmest virksomhedernes vurdering af de lokale forhold. Den høje mobilitetsplacering var relevant for virksomheder med medarbejdere, varetransport og kunder, der var afhængige af velfungerende forbindelser.

DI pegede samtidig på, at virksomhederne især så arbejdskraft, infrastruktur og transport samt uddannelse som områder, der burde prioriteres. Dermed viste septembermålingen, at en god samlet placering ikke fjernede de strukturelle udfordringer, som mange virksomheder mødte i rekrutteringen og i behovet for kvalificerede medarbejdere.

Arbejdskraft og uddannelse var kommunens tydeligste udfordring

Høje-Taastrup Kommunes placering som nummer 56 inden for uddannelse og arbejdskraft stod i kontrast til de stærke resultater for administration og mobilitet. Forskellen gjorde arbejdskraftområdet til et centralt erhvervspolitisk spørgsmål i september. For virksomhederne handlede det ikke alene om antallet af ledige, men også om match mellem lokale arbejdspladser, kompetencer og uddannelsesmuligheder.

At svarene fra 101 virksomheder repræsenterede mindst 10.575 arbejdspladser, gav målingen en betydelig lokal vægt. Besvarelserne dækkede ifølge DI en tredjedel af den private beskæftigelse i kommunen. Resultatet var derfor ikke en fuldstændig opgørelse af alle virksomheder, men det var et konkret udsnit af vurderinger fra virksomheder med en væsentlig del af kommunens private arbejdspladser.

For Høje-Taastrup Kommune havde placeringen en praktisk betydning i planlægningen af den lokale erhvervsindsats. Når virksomhederne fremhævede uddannelse og arbejdskraft som prioriterede områder, pegede det på behovet for tættere sammenhæng mellem erhvervsliv, jobindsats og uddannelsesinstitutioner. Den sammenhæng var særlig vigtig i en kommune med mange arbejdspladser og en erhvervsstruktur, der var afhængig af både faglærte og andre specialiserede kompetencer.

Septembermaterialet indeholdt ikke en opgørelse over konkrete nye rekrutteringsprojekter eller ændringer i kommunens arbejdsmarkedsindsats. Det var derfor ikke muligt at fastslå, at placeringen førte til en bestemt politisk beslutning i måneden. Det dokumenterede resultat var, at arbejdskraft og uddannelse fortsat blev vurderet lavere end flere af kommunens øvrige erhvervstemaer.

Kommuneplan 2026 satte rammer for kommende erhvervsudvikling

Forslaget til Kommuneplan 2026 var i offentlig høring frem til den 22. september 2026. Byrådet havde besluttet at sende forslaget i høring den 17. juni. Kommuneplanen fastlagde de overordnede rammer for den fysiske udvikling i Høje-Taastrup Kommune i en 12-årig periode og omfattede blandt andet byvækst, erhvervsudvikling, trafikbetjening, butiksudvikling, naturbeskyttelse og klimatilpasning.

Høringen havde lokal betydning for virksomheder, fordi kommuneplanen fastlagde rammerne for, hvor og hvordan erhvervsområder, boliger, butikker og transportforbindelser kunne udvikles. Planen var ikke i sig selv en godkendelse af et bestemt virksomhedsprojekt, men den gav grundlaget for senere lokalplanlægning og konkrete afgørelser. Virksomheder, grundejere og andre interessenter kunne derfor bruge høringsperioden til at kommentere de overordnede udviklingsrammer.

Den 22. september var den formelle frist for høringssvar. Oplysningerne fra kommunen viste, at alle havde mulighed for at indsende bemærkninger. Høringen gjorde dermed planlægningen til et aktuelt spørgsmål for både borgere og erhvervsliv, særligt i områder hvor ændrede anvendelser, ny infrastruktur eller byudvikling kunne påvirke adgangsforhold og investeringsmuligheder.

Kommunens planarbejde omfattede også helhedsplaner for Taastrupgaard, Selsmosekvarteret, Blåkilde og Charlottekvarteret. Disse helhedsplaner havde fokus på langsigtet planlægning med udgangspunkt i de enkelte områders og byers potentialer. I erhvervsmæssig sammenhæng var koblingen til den øvrige kommuneplan vigtig, fordi byudvikling, trafik, service og arbejdspladser skulle ses i sammenhæng frem for som isolerede projekter.

Energi og solceller kom på den lokale dagsorden

Et lokalt projekt om flere solceller blev omtalt i september af Miljø- og EnergiCentret. Projektet blev knyttet til Høje-Taastrup og til det lokale energifællesskab ENERGIV, som var blevet dannet den 22. juni i Fløng. Oplysningerne viste, at solceller og lokale energifællesskaber var blevet behandlet som en del af den lokale energidagsorden.

For virksomheder i Høje-Taastrup Kommune havde energispørgsmålet flere praktiske sider. Energiforsyning og energipriser påvirkede driftsomkostninger, mens adgang til vedvarende energi kunne indgå i virksomheders arbejde med forsyningssikkerhed og klima. Kilden beskrev projektet som et initiativ om flere solceller, men gav ikke grundlag for at opgøre en samlet kapacitet, investering eller tidsplan for konkrete anlæg.

Projektet illustrerede samtidig, at energiforhold ikke alene var et kommunalt administrationsområde. Lokale energifællesskaber samlede flere aktører omkring produktion og anvendelse af energi, mens kommunen gennem planlægning og myndighedsbehandling satte rammer for den fysiske placering. Den lokale erhvervsmæssige betydning afhang derfor af, hvordan energiprojekter blev koblet til virksomheder, arealer og eksisterende infrastruktur.

DI’s erhvervsmåling placerede Høje-Taastrup Kommune som nummer 15 inden for infrastruktur og energi. Sammenholdt med omtalen af solcelleprojektet viste september dermed både en positiv virksomhedsvurdering af området og et konkret lokalt initiativ. Der var dog ikke offentliggjort oplysninger, som dokumenterede, at projektet havde ændret kommunens energiforbrug eller forsyningssituation i måneden.

Kommunens erhvervsprofil blev fastholdt, men med klare prioriteringer

September 2026 gav et samlet billede af Høje-Taastrup Kommune som en kommune med stærke vurderinger af administration, mobilitet samt infrastruktur og energi. Den samlede placering som nummer 30 var samtidig resultatet af forskellige delvurderinger. Kommunen stod stærkt på de administrative og infrastrukturelle rammer, men havde en lavere placering, når virksomhederne vurderede uddannelse og arbejdskraft.

Resultaterne havde betydning for kommunens erhvervspolitiske prioritering, fordi de pegede på forskellige typer af opgaver. God kommunal sagsbehandling kunne gøre det lettere at gennemføre projekter, mens mobilitet og infrastruktur understøttede den daglige drift. På den anden side krævede virksomhedernes arbejdskraftbehov en indsats, der gik på tværs af kommune, uddannelsesaktører og virksomheder.

Kommuneplanhøringen føjede den fysiske dimension til septemberbilledet. Mens DI-målingen handlede om virksomhedernes vurdering af de eksisterende rammevilkår, handlede kommuneplanen om de langsigtede rammer for byer, erhverv, trafik og arealanvendelse. Sammen gav de to processer et billede af både den aktuelle erhvervsservice og den planlægning, der skulle forme kommunens udvikling over en længere periode.

Der blev ikke i det tilgængelige materiale dokumenteret større nye virksomhedsetableringer, konkrete jobtal eller afsluttede anlægsinvesteringer i Høje-Taastrup Kommune i september. Den faktiske udvikling i måneden bestod derfor især af offentliggjorte vurderinger, en afsluttet høringsfrist og en lokal energidagsorden, som hver på sin måde berørte kommunens virksomheder og fremtidige udviklingsmuligheder.